torsdag den 9. juni 2011

Kunne godt bruge...

...denne her lige nu:

Ginger Ale fra Naturfrisk er opkvikkende og tørstslukkende og så smager den bare rigtigt godt og er lige hvad jeg trænger til her på kontoret hvor jeg vil være at finde de næste par timer :-)

onsdag den 8. juni 2011

Sidste kapitel

IH hvor jeg glæder mig!








Line & Jo

Line & Jo laver jo simpelthen de smukkeste smykker - ringen herunde (Miss Ravina) ville være helt fantastisk - altid! Lige nu leder jeg dog efter et par øreringe, der kan passe til en broche jeg har lånt af min mormor (som har været min oldemors) (begge dele skal bruges til bryllup (nope - jeg kunne ikke lave endnu et helt blog-indlæg uden at nævne det kommende bryllup :-p )
Brochen er i sølv og meget, meget fin og jeg tror at de to par herunder ville passe rigtig godt til (Miss Evered Pyrite og Miss Edmee) - så handler det bare om at vælge...hmm...

Billeder fra: http://www.be-fashionable.com/ - se hele den smukke kollektion på http://www.lineandjo.com/

Line og Jo's butik i Gothersgade har åbent i morgen aften (18-21) - og jeg har hørt rygter om at der er 10% rabat - nice!

Lyn og torden

Vildt vejr for tiden! Skønt, fantastisk varmt sommer vejr hele dagen og skybrud, lyn og torden om aftenen. Det er i virkeligheden helt perfekt - er der noget hyggeligere end at krybe sammen i sofaen og kigge ud på tordenvejr? I think not...


Jeg har desværre ikke et kamera, der kan finde ud af at tage billeder af lyn så jeg har tyv-stjålet et fra google billed-søger...jeps...

Still here!

Jamen altså - hvor er tiden dog blevet af? Man skulle tro at bloggen var død her efter flere måneders stilhed - men nu lever den altså op igen...det er ikke så lige til at finde tid til at skrive ved siden af arbejdet og bryllupsforberedelserne (tro mig - de tager nemt overhånd! :-)
Men det er jo selvfølgelig kun et spørgsmål om prioteringer og nu får bloggen altså et hop opad på prioriteringslisten - måske bliver der dog en del snak om arbejde og bryllupsforberedelser...haha...

On this note - vielsesringe! Vi har langt om længe fundet RINGENE - uh, det er sørme lidt underligt at sidde med sådan et lille stykke hvidguld i hånden og vide at den (forhåbentlig!) skal sidde på fingeren resten af livet - mandens navn og bryllupsdatoen er indgraveret i min (og mit navn i hans) og underligt nok var det først da vi hentede ringene og kiggede på indgraveringen at det, sådan rigtig for alvor, fik op for mig hvor stort det er at skulle giftes - det er jo ikke en ring jeg kunne have fået af nogen som helst andre end ham der har 'skrevet' sit navn i den (altså, jeg mener - guldsmeden har jo skrevet navnet, men alligevel - de gælder kun for os to, i hele verden, kun os to - og det er vel netop det et bryllup handler om - os :-)

Vi har valgt helt klassiske, enkle ringe i hvidguld - så fine!

torsdag den 24. februar 2011

Uf, det er koldt!

Ih, hvor bliver vinteren bare ved længe! Lige nu siger termometeret -5 udenfor og de lover mere sne i weekenden...argh...
Forår - kom nu!
:-)

fredag den 11. februar 2011

En hyggelig middag

For nylig var jeg på 'date' med min kæreste (selv om vi bor sammen...). Det var fantastisk hyggeligt at bruge lidt ekstra tid på madlavning, borddækning, tøjvalg osv.


Menuen stod på lynstegt okse-tykstegs-filet med kryddersmør, halve ovnbagte kartofler krydret med timian, ratatouille, grøn salat og Amarone. Nice.



torsdag den 10. februar 2011

Den sultne planet

Hungry Planet, der kan ses i bibliotekssalen i Rundetårn frem til d. 27/3, er en udstilling af fotograf Peter Menzels portrætter fra fotobogen 'Hungry Planet', hvor familier fra hele verden er portrætteret sammen med det de spiser på en uge.

Udstillingen bekræfter mange fordomme (amerikanerne lever af junk-food, ordnung-must-sein i Tyskland og danskerne - ja, vi lever da egentlig rimelig fornuftigt...)

Her er nogle billeder fra udstillingen: 

 
Hvert land i udstillingen er repræsenteret ved en planche og der gives adskillige facts om landets mad-vaner, fx antal kg kød om året pr person, antal cigaretter, antal overvægtige i landet, gennemsnitligt beløb brugt på mad om ugen osv osv.

I Bhutan lever familien for ca. 30 kr om ugen - der er grøntsager og ris på menuen.

Den tyske planche vidner om at der bliver købt stort ind én gang om ugen (for ca. 3000 kr) - der købes mange ens produkter hvilket ganske givet giver en smuk orden på køleskabshylder og i skabene.

Familien i Guatemala lever for ca. 450 kr om ugen - menuen ser sund og lækker ud, men jeg forestiller mig at det er en hård kamp at mætte alle munde i den store familie.

I Tyrkiet står der brød, grøntsagerm ris og korn på meuen. Der skylles ned med sodavand og familien klarer sig for under 1000 kr om ugen.

Denne familie, der lever i en flygtningelejr i Chad har under 10 kr om ugen at leve for.

Denne amerikanske familie ser ud til at leve stort set udelukkende af fastfood og bekræfter dermed de værste fordomme jeg har om amerikanernes levevis. Det skal dog nævnes at udstillingen også præsenterede en amerikansk familie, der så ud til at have en mere fornuftig tilgang til måltiderne (masser af grøntsager og vand fx)

Jeg vil helt sikkert anbefale at gå ind og se udstillingen (det koster 25 kr, men så får du også lov at nyde udsigten fra rundetårns top!) og det er en interessant sammenligning af vidt forskellige kulturer og levestandarder.

Det runde tårn




Udsigten fra rundetårn på en smuk vinterdag. Tårnet, der blev bygget af Christian IV, stod færdig i 1642 og er Europas ældste, fungerende observatorium.




I bibliotekssalen er der pt. en spændende udstilling om verdens mad - mere om dette i næste indslag.

fredag den 28. januar 2011

Kender du Posterland?

Poster land ligger i Gothersgade (nr. 45 - lige ved hjørnet af Kongens Have) og har mere end 50.000 plakater på lager så der skulle være en god chance for alle for at finde noget at dekorere væggene med. Butikken er umiddelbart lidt overvældende, hvis man ikke i forvejen har en mening om hvilket billede man går efter, men alting er delt op efter emne så efter lidt snusen rundt i butikken er det faktisk relativt overskueligt at finde billeder i den stil, der passer hjemme i stuen (eller andre steder i boligen :).



Jeg faldt for adskillige plakater af Miró, print på lærreder fra Poul Pava og små, smukke postkort med Hundertwasser-motiver...mon ikke vi trænger til lidt nyt på væggene derhjemme inden længe???

Solskin i Kongens Have

I går havde jeg og kæresten en fridag som vi brugte sammen med min bror og hans kæreste på at lege turister i København. Vejret var fuldstændig fantastisk (koldt, men klart) og det var rigtig sjovt at tage sig tid til at se byen igennem en besøgendes øjne - fx gik vi dejlig tur i Kongens Have, hvor jeg går forbi hver eneste dag på vej på arbejde, men sjældent stopper op og rigtig nyder:






Pigen på den et-hjulede cykel cyklede rundt og rundt i Haven og til sidst sneg jeg mig til at tage et billede af hende - jeg ville gerne have haft hende foran Rosenborg, men pyt med det :)

Den vinterklare himmel og de få mm sne der faldt natten til onsdag gjorde virkelig byen og Haven smuk, men ih, hvor jeg glæder mig til de første blomster kommer frem på løg-plænerne! 

En tur i Zoo

I sidste weekend var jeg en tur i Odense Zoo, der kalder sig Danmarks hyggeligste Zoo - det var faktisk også rigtig hyggeligt og selv om mange af dyrene, der kommer fra varmere himmelstrøg, gemte sig indendørs var nogle dyr, fx søløverne, usædvanligt aktive. Vinter Zoo er åben fra d. 1 dec til d. 28. februar og lokker med asistiske lygter, glødende kul og varm kakao til at lune sig på.





onsdag den 12. januar 2011

Kunst på ønskesedlen

Julie Nords super detaljerede tegninger er ved første øjekast idylliske - yndige piger med mandelformede øjne, sommerfugle og blomster. Ved nærmere eftersyn rummer billederne død og ødelæggelse og er så detaljerede at man kan kigge på dem i timevis. Her er en af mine favoritter:

Julie Nord, The doll's carriage, besøg http://www.julienord.dk/ og se alle de andre fine billeder
Udstillingen Xenoglossy, som i efteråret blev vist på ARoS i Århus, kan ses på Nordisk Akvarel Museum i Göteborg fra d. 27. februar - hvis jeg overhovedet kommer i nærheden af Göteborg skal jeg helt klart forbi og kigge nærmere!

tirsdag den 11. januar 2011

mandag den 10. januar 2011

Julefrokost 2010

Det er godt nok lidt sent at poste billeder fra årets julefrokost med familien, men jeg faldt lige over dem og kom i tanke om hvor lækker julemad faktisk er :)
Jeg nåede kun at få taget billeder af den første ret (fiske-bord samt diverse pølser, frikadeller osv. med hjemmebagt rugbrød).



Fisken blev efterfulgt af pakkespil, derefter weberstegt oksefilet, gås, mørbradbøffer med bløde løg, champignon og hjemmerøget bacon med diverse grønt tilbehør og til sidst fugtsalat - der var også planlagt ost, men inden vi kom så langt var vi alle alt for mætte - så osten fik vi glæde af dagen efter i stedet :)

fredag den 7. januar 2011

Drømme om sandaler, kjoler og bare ben

Selvom det er svært at forestille sig at det nogensinde bliver varmt igen så er der forår og sommer forude! Det skal nok komme! Og til den tid ville det være fantastisk at have en samling skønne kjoler som disse fra Erdem:


Kjolerne er så feminine, friske og sjove at det slet ikke er til at stå for. Jeg er især vild med den røde nederdel og blå top...hvem der bare havde vundet i lotto...suk... :)

torsdag den 6. januar 2011

Styr på tiden

Okay, det er ikke verdens mest spændende nyhed, men nu kan jeg forhåbentlig holde styr på aftaler, møder, fødselsdage og alt det andet:


Efter i en del år kun at have brugt en virtul kalender er jeg nu tilbage ved den gode gamle papir-udgave - det er som om jeg husker ting lige lidt bedre når jeg har skrevet dem ned i hånden...meget mærkeligt! Jeg købte den billigste udgave i Bog og Idé, men mon ikke forsiden nemt kan friskes lidt op, fx med udklip fra gamle modeblade eller måske nogle polka-prikker - lige nu er den lidt kedelig i det, men altså, den skal jo også bare holde styr på tiden :)

Nye farver

Bolig-moden foreskriver grå og brune, naturlige, neutrale, varme farver, men jeg kunne ikke stå for disse blå farveprøver fra Flügger, der er perfekte til at opdatere små detaljer i lejligheden med friske farver:



De kommer i en ret smart lille æske (der kan bruges som malerbakke) og man får 3 farver inkl. pensel til kun 69 kr. Jeg viser senere hvad de blå farver skal bruges til (den nederste farve er faktisk nærmest lidt grøn i det, men ikke så hvid som det ser ud på billedet :)

onsdag den 5. januar 2011

Iskrystaller

Blomster-agtigt is-mønster på taget af svigermors bil, nytårsmorgen:

tirsdag den 4. januar 2011

Farverig mad

Her er lige et billede af noget af maden fra nytårsaften:


Hvem, der bare kunne have sådan et fad stående hver dag!

En stormfuld nytårsaften

Det nye år blev skudt i gang af en storm der fik raketterne til at bevæge sig hurtigt, vandret hen over himlen! Jeg fejrede nytåret i svigerfamiliens sommerhus og tog dagen efter (slightly tømmermandsramt...) nogle billeder fra den nærliggende strand. Nattens storm havde presset hav-isen op på stranden og dannet en høj vold uden for hvilken en grødagtig masse af is-vand blev hvirvlet ind mod kysten (stormen havde taget af, men der var stadig ret godt gang i bølgerne).



Det lignede mere en scene fra Grønland end Nordsjælland og selv om det absolut var hundekoldt på stranden var det svært at rive sig løs :-)