Jeg faldt for adskillige plakater af Miró, print på lærreder fra Poul Pava og små, smukke postkort med Hundertwasser-motiver...mon ikke vi trænger til lidt nyt på væggene derhjemme inden længe???
fredag den 28. januar 2011
Kender du Posterland?
Poster land ligger i Gothersgade (nr. 45 - lige ved hjørnet af Kongens Have) og har mere end 50.000 plakater på lager så der skulle være en god chance for alle for at finde noget at dekorere væggene med. Butikken er umiddelbart lidt overvældende, hvis man ikke i forvejen har en mening om hvilket billede man går efter, men alting er delt op efter emne så efter lidt snusen rundt i butikken er det faktisk relativt overskueligt at finde billeder i den stil, der passer hjemme i stuen (eller andre steder i boligen :).
Solskin i Kongens Have
I går havde jeg og kæresten en fridag som vi brugte sammen med min bror og hans kæreste på at lege turister i København. Vejret var fuldstændig fantastisk (koldt, men klart) og det var rigtig sjovt at tage sig tid til at se byen igennem en besøgendes øjne - fx gik vi dejlig tur i Kongens Have, hvor jeg går forbi hver eneste dag på vej på arbejde, men sjældent stopper op og rigtig nyder:
Pigen på den et-hjulede cykel cyklede rundt og rundt i Haven og til sidst sneg jeg mig til at tage et billede af hende - jeg ville gerne have haft hende foran Rosenborg, men pyt med det :)
Den vinterklare himmel og de få mm sne der faldt natten til onsdag gjorde virkelig byen og Haven smuk, men ih, hvor jeg glæder mig til de første blomster kommer frem på løg-plænerne!
En tur i Zoo
I sidste weekend var jeg en tur i Odense Zoo, der kalder sig Danmarks hyggeligste Zoo - det var faktisk også rigtig hyggeligt og selv om mange af dyrene, der kommer fra varmere himmelstrøg, gemte sig indendørs var nogle dyr, fx søløverne, usædvanligt aktive. Vinter Zoo er åben fra d. 1 dec til d. 28. februar og lokker med asistiske lygter, glødende kul og varm kakao til at lune sig på.
onsdag den 12. januar 2011
Kunst på ønskesedlen
Julie Nords super detaljerede tegninger er ved første øjekast idylliske - yndige piger med mandelformede øjne, sommerfugle og blomster. Ved nærmere eftersyn rummer billederne død og ødelæggelse og er så detaljerede at man kan kigge på dem i timevis. Her er en af mine favoritter:
Udstillingen Xenoglossy, som i efteråret blev vist på ARoS i Århus, kan ses på Nordisk Akvarel Museum i Göteborg fra d. 27. februar - hvis jeg overhovedet kommer i nærheden af Göteborg skal jeg helt klart forbi og kigge nærmere!
![]() |
Julie Nord, The doll's carriage, besøg http://www.julienord.dk/ og se alle de andre fine billeder |
tirsdag den 11. januar 2011
mandag den 10. januar 2011
Julefrokost 2010
Det er godt nok lidt sent at poste billeder fra årets julefrokost med familien, men jeg faldt lige over dem og kom i tanke om hvor lækker julemad faktisk er :)
Jeg nåede kun at få taget billeder af den første ret (fiske-bord samt diverse pølser, frikadeller osv. med hjemmebagt rugbrød).
Jeg nåede kun at få taget billeder af den første ret (fiske-bord samt diverse pølser, frikadeller osv. med hjemmebagt rugbrød).
Fisken blev efterfulgt af pakkespil, derefter weberstegt oksefilet, gås, mørbradbøffer med bløde løg, champignon og hjemmerøget bacon med diverse grønt tilbehør og til sidst fugtsalat - der var også planlagt ost, men inden vi kom så langt var vi alle alt for mætte - så osten fik vi glæde af dagen efter i stedet :)
fredag den 7. januar 2011
Drømme om sandaler, kjoler og bare ben
Selvom det er svært at forestille sig at det nogensinde bliver varmt igen så er der forår og sommer forude! Det skal nok komme! Og til den tid ville det være fantastisk at have en samling skønne kjoler som disse fra Erdem:
Foto: Erdem (http://www.erdem.co.uk/)
Kjolerne er så feminine, friske og sjove at det slet ikke er til at stå for. Jeg er især vild med den røde nederdel og blå top...hvem der bare havde vundet i lotto...suk... :)
torsdag den 6. januar 2011
Styr på tiden
Okay, det er ikke verdens mest spændende nyhed, men nu kan jeg forhåbentlig holde styr på aftaler, møder, fødselsdage og alt det andet:
Efter i en del år kun at have brugt en virtul kalender er jeg nu tilbage ved den gode gamle papir-udgave - det er som om jeg husker ting lige lidt bedre når jeg har skrevet dem ned i hånden...meget mærkeligt! Jeg købte den billigste udgave i Bog og Idé, men mon ikke forsiden nemt kan friskes lidt op, fx med udklip fra gamle modeblade eller måske nogle polka-prikker - lige nu er den lidt kedelig i det, men altså, den skal jo også bare holde styr på tiden :)
Nye farver
Bolig-moden foreskriver grå og brune, naturlige, neutrale, varme farver, men jeg kunne ikke stå for disse blå farveprøver fra Flügger, der er perfekte til at opdatere små detaljer i lejligheden med friske farver:
De kommer i en ret smart lille æske (der kan bruges som malerbakke) og man får 3 farver inkl. pensel til kun 69 kr. Jeg viser senere hvad de blå farver skal bruges til (den nederste farve er faktisk nærmest lidt grøn i det, men ikke så hvid som det ser ud på billedet :)
onsdag den 5. januar 2011
tirsdag den 4. januar 2011
Farverig mad
Her er lige et billede af noget af maden fra nytårsaften:
Hvem, der bare kunne have sådan et fad stående hver dag!
En stormfuld nytårsaften
Det nye år blev skudt i gang af en storm der fik raketterne til at bevæge sig hurtigt, vandret hen over himlen! Jeg fejrede nytåret i svigerfamiliens sommerhus og tog dagen efter (slightly tømmermandsramt...) nogle billeder fra den nærliggende strand. Nattens storm havde presset hav-isen op på stranden og dannet en høj vold uden for hvilken en grødagtig masse af is-vand blev hvirvlet ind mod kysten (stormen havde taget af, men der var stadig ret godt gang i bølgerne).
Det lignede mere en scene fra Grønland end Nordsjælland og selv om det absolut var hundekoldt på stranden var det svært at rive sig løs :-)
Abonner på:
Opslag (Atom)