Hungry Planet, der kan ses i bibliotekssalen i Rundetårn frem til d. 27/3, er en udstilling af fotograf Peter Menzels portrætter fra fotobogen 'Hungry Planet', hvor familier fra hele verden er portrætteret sammen med det de spiser på en uge.
Udstillingen bekræfter mange fordomme (amerikanerne lever af junk-food, ordnung-must-sein i Tyskland og danskerne - ja, vi lever da egentlig rimelig fornuftigt...)
Her er nogle billeder fra udstillingen:
Hvert land i udstillingen er repræsenteret ved en planche og der gives adskillige facts om landets mad-vaner, fx antal kg kød om året pr person, antal cigaretter, antal overvægtige i landet, gennemsnitligt beløb brugt på mad om ugen osv osv.
I Bhutan lever familien for ca. 30 kr om ugen - der er grøntsager og ris på menuen.
Den tyske planche vidner om at der bliver købt stort ind én gang om ugen (for ca. 3000 kr) - der købes mange ens produkter hvilket ganske givet giver en smuk orden på køleskabshylder og i skabene.
Familien i Guatemala lever for ca. 450 kr om ugen - menuen ser sund og lækker ud, men jeg forestiller mig at det er en hård kamp at mætte alle munde i den store familie.
I Tyrkiet står der brød, grøntsagerm ris og korn på meuen. Der skylles ned med sodavand og familien klarer sig for under 1000 kr om ugen.
Denne familie, der lever i en flygtningelejr i Chad har under 10 kr om ugen at leve for.
Denne amerikanske familie ser ud til at leve stort set udelukkende af fastfood og bekræfter dermed de værste fordomme jeg har om amerikanernes levevis. Det skal dog nævnes at udstillingen også præsenterede en amerikansk familie, der så ud til at have en mere fornuftig tilgang til måltiderne (masser af grøntsager og vand fx)
Jeg vil helt sikkert anbefale at gå ind og se udstillingen (det koster 25 kr, men så får du også lov at nyde udsigten fra rundetårns top!) og det er en interessant sammenligning af vidt forskellige kulturer og levestandarder.
Udstillingen "Hungry Planet - mellem køkken og klode" er åben dagligt 10-17 frem til 27. marts.
SvarSletPå http://www.hungryplanet.dk kan man se mere om udstillingens gratis skoletjeneste og foredragsrække, samt se udstillingens mange supplerende temaplancher.